Pressemeddelelse - Et ekstravagant forbrug i kommunal institution bør ikke føre til heksejagt, men politisk lederskab frem for fejlfinding. Tænk istedet synergi mellem selveje og kommunale instutioner

Tirsdag d. 23. juni 2009

Kommunalisering eller selveje - Hvad er bedst. - Det er en diskussion om pære eller æbler og handler mere om det man har lyst til, mere end behov for.

 

Forhåbentligt tilbyder de to drift former noget og forskelligt til borgeren, nemlig en  helt unik differentierings mulighed, hvor der ikke tænkes profit.

 

Danmark er ikke "sovjet-inficeret" men differentiseret

En af de fantastiske ting ved Danmark er lige præcis vores mulighed for variation og forskellighed inden for virksomhedsformer. Vi har en bred tradition for non-profit bevægelser som andelstanken, højskolerne og de selvejende daginsitutioner og vi formår oven i købet at forny disse former i takt med tiden.

 

Danmark og driften af børne og unge området er ikke "sovjet-inficeret", så alt er kommunaliseret efter en og samme læst , ligesom området heldigvis heller ikke er "anglo-ficeret"  og domineret at store privat kapitalistiske virksomheder med bundlinesyn som eneste fokus.

 

Det er lige præcis det der gør Danmark til noget særligt. Vi har plads til forskellighed og skære ikke alle efter sammen læst ligesom vi ikke vurdere alle over en kam og det gør vi fordi vi på det sociale område har en demokrati forståelse og indsigt i nødvendigheden af at tilbyde anden og mere end kun den samme type æbler.

 

Den ene type frugt behøver ikke at være bedre fordi den er anderledes end den anden, men kvaliteten af frugten kan betyde meget for valget.

 

En dårlig kommunal leder bør ikke være grobund for privatisering

I den seneste tid har der været en del skriveri om en kommunal leders ekstravagante forbrug  på bl.a. rejser og det er snublende nært at konkludere at dårlige ledelsesmæssige dispositioner er koblet til kommunal drift af daginstitutioner, kun fordi de er kommunale.  Men det er for snæversynet og svare til at man koblede mordet på Tingbjerg Torv i august 2008 og de efterfølgende konsekvenser for Tingbjerg til SBBU og Tingbjerg Fritid.

 

Verden er langt mere kompleks og derfor skal man som politiker, embedsmand og ansat i det selvejende område (SBBU) ikke skabe et alment billede af at kommunale lederes evne til at drive daginstitution er ringe, på basis af en historie. For de kommunale ledere kæmper nemlig, ligesom de private og selvejende dagligt en brag kamp med at udføre et gedigent stykke pædagogisk arbejde under forhold der nogle gange kan sammenlignes med humlebiens - De ophæver tyngdekraften selvom det ingsingørmæssigt ikke burde være muligt.

 

Selveje under større lup end kommunale 

Naturligvis skal ingen institutionsleder tage på ekstravargante rejser til Berlin for institutionens penge. Det foruroligende er ikke, at der er en der gør det, men den administrative virkelighed , som ved sådan en sag sættes under projektør belysning.  I København har vi nogle af landets dyreste omkostninger pr daginstitutionsplads og når man ser på drift budgetterne i institutionerne så spekulere man på hvor blev pengene af inden de havnede ude hos lederen af daginstitutionen?

 

Almindeligvis er svaret administration og i det perspektiv kunne et tættere offentligt - privat udviklingssamarbejde måske bære frugt til fordel for så vel borgeren som den kommunale administration. For i den selvejende virkelighed er det administrative tilsyn med regnskab anderledes.

 

Vi er i langt højre grad under lup. Fordi vi er private. Først af vores egen administration, så af et eksternt revisions firma og endelig så har vi jo distriktsforvaltningerne. Det betyder ikke, at vi undgår fejl, men vi lære hver gang af vores udfordringer, for vi har skam, desværre haft medarbejdere der fx har trygt politiske valgbudskaber på vores papir til andre gode formål end SBBU, men vi har håndteret det og hver gang justeret i vores egenkontrol af ledernes forbrug og dispositioner.

Nogle af disse udfordringer har naturligvis skabt nogle vandre historier om SBBU, hvis essens mildt sagt er urigtig og det er vi kede af for det skader vores virksomhed, men det giver os ikke en særlig ret til at formidle nye vandrehistorier om kommunale leder, embedsmænd og politikere i almindelighed.

 

SBBU indgår gerne i et udviklingsarbejde om udvikling af administrativ kontrol

Et offentligt privat samarbejde omkring udviklingen af den administrative kontrol med institutions ledernes  økonomiske dispositioner betyder ikke, at man skal privatisere kommunale institutioner, for så ville netop den  unikke mangfoldighed og faglige metodediversitet forsvinde.  

Det svare fuldstændig til at kommunaliserer de selvejende. Man ville ende med kun en type frugt.

 

Ved et tættere offentligt privat samarbejde vil man på sigt kunne etablere en stærk tredje sektor af driftsvirksomheder på dagsinstitutionsområdet (private som offentlige) der trækker på synergien af styrkerne fra den offentlige og private sektor på en sådan måde at borgerne (og kommunerne) får en kvalitet svarende til den mængde ressourcer der er sat af til dette område og det hele ikke kun ender i uigennemskuelig administration.

 

Ta ansvaret - kom videre og fri os for pegefingre

De ansvarlige for sagen med den føromtalte institutionsleders ekstravagante forbrug er det politiske flertal, der gennem deres ledelse har gjort det muligt at situationen opstår og her skal man tænke på at ledelse handler om rammer og retning og det opnås bedst ved klare og enige signaler fra den politiske ledelse. Pointen er her, at politikeren kan ikke stille sig uden for og pege på andre politikker eller embedsmænd, man har som politisk ledelse ansvaret for det resultat der ligger. Nemlig en kedelig enkel sag

 

Bekymringen ved denne enkelsag er, at der går bogholderi i sagen, med fejfinding fra øverste politiske niveau til frontmedarbejderen i hvilken som helst daginstitution. Det er nemlig ikke et udtryk for politisk ledelse, men et udtryk for skolegårdsmaner af den værste skuffe og uværdigt for et socialt og demokratisk styre med diversitet, læring og udvikling som fokus.

 

I SBBU peger vi ikke finger af de kommunale institutionsledere p.g.a. en enkelt sag. Det giver ikke mening, ligesom vi godt kan anerkende at den politiske ledelse i København har haft nogle udfordringer som fortsat mangler at blive løst. Det er disse udfordringer vi er helt sikker på vi vil kunne bidrage til at løses bedre i morgen end i går, hvis vi lære af fortiden, puljer vores forskellige styrker sammen og ikke skaber rammerne for et pinnochio styret dukketeater, men et daginstitutionsområde med plads til forskellighed på så vel metode som driftsform.